VORES DRØM

Vores største drøm er at ændre modebranchen. Vi ønsker at gøre op med masseproduktion, fyldte varelagre, dårlige kvaliteter, udsalg og alt det som i virkeligheden, er den største synder i tekstilbranchen.

For der bliver produceret ALT for meget tøj. Faktisk bliver der produceret dobbelt så meget tøj, som for bare 20år siden. Og det SKAL stoppe. Især fordi modebranchen er den næstmest forurende branche på verdensplan. 

Derfor har vi brug for DIN hjælp og støtte, så vi kan lykkedes. For vi kan ikke redde verden alene. Og vi kan ikke gøre en forskel, hvis ikke vi får noget opmærksomhed.

ON DEMAND

Vi producere så lidt af gangen som muligt. Pt. producere vi 20stk af gangen pr. style pr farve, som er MEGET lidt i denne branche. Medmindre du laver unikum styles til en dyr udsalgspris. Drømmen er at vi på sigt kan producere 1stk ad gangen, direkte til kunden. På den måde sikre vi også en kort supply chain og har ingen spild i processen.

HIGH-END KVALITETSTØJ

Modsat de typiske modebrands med store og mange kollektioner om året, så er vores forretningsmodel helt anderledes. Vi har 1 favorit kollektion, og vi kører de samme 3 HighEnd kvaliteter. Vi har nørdet i mange måneder efter lige nøjagtig de kvaliteter, som holder sig pænt efter vask og brug og kan bruges i mange år fremover.

VORES BOMULD

Vi er gået efter de langstablede bomulds fibre, som på fagsprog hedder en 60´er garn. En 60/2s garn er meget finere end den traditionelle 30/1s garn. Den holder 30-40% bedre, fordi 2 tråde er spundet sammen, kontra 1 tråd. Farveægthederne er bedre, fordi der er færre urenheder i tråden. Også det vi betegner som en kæmmet bomuld. På sigt vil vi gå efter BCI bomuld, som er mindst ligeså bæredygtigt som økologisk bomuld. Det er bare de færreste, der ved det. Desuden udgør BCI ca. 22% af verdens bomuld. 

ØKOLOGISK BOMULD

Hvorfor bruger vi ikke økologisk bomuld? Af flere årsager. De langstablede fibre er næsten umulige at støve op, når vi snakker økologi, fordi der går utøj i en økologisk bomuldsmark. En økologisk bomuldsmark bliver typisk kun udnyttet 20%. Det vil sige at 80% af marken, kunne bruges til andre planter, som giver mere biodiversitet. Yderligere bliver der brugt 2-3 gange så meget vand kontra en konventionel bomuldsmark, fordi udbyttet er så lille. Økologisk bomuld udgør kun 1% af den samlede bomuld på verdensplan. Men efterspørgslen er enorm, da der er gået "mode" i det. Og det giver ikke mening.

TRANSPARENCY 

Vores drøm har fra dag 1 været, at være helt transparente. Derfor bruger vi kun danske producenter for at sikre en så ansvarlig værdikæde som muligt. Og det vilde er, at vi er 90% i mål. Metervaren bliver strikket i DK. Alt trim, såsom elastik, print og hangtags kommer fra danske producenter, med en meget stærk bæredygtig profil. Alle er selvfølgelig oeko-tex100 certificeret, nogle er Gots certificeret eller svanemærket. Og det er vi meget stolte af. Systuen er som en af de få led i kæden, ikke i DK. Men ligger derimod i Ukraine. Vi arbejder dog stadigvæk på at få den del til Danmark, så vi med stolthed kan skrive - MADE IN DENMARK.

DANSKE LEVERANDØRER

SONTEX DK Aps - strikker alle vores kvaliteter i Ikast. Sontex har eksisteret i mange år. Det er en familievirksomhed, som har klaret sig, trods hård konkurrence fra udlandet. Sontex er både oeko-tex100 og Gots certificeret.

Jetsport - laver alle vores print i Viborg. Jetsport er også en familievirksomhed fra Danmark, som har eksisteret i mange år. De er kendt for at være de bedste på markedet, når det kommer til høj kvalitet. De går op i miljø og er både oeko-tex100 og Gots certificeret.

Elas A/S - producere vores elastikker, som vi har i vores bukser. Elas er endnu en dansk familievirksomhed fra Herning, som har eksisteret i over 50år. De er kendt for deres høje kvalitetsniveau og er oeko-tex100 certificeret.

Andersen & Stender - producere vores knapper, som vi har i vores bukser. A&S er endnu en dansk familieejet virksomhed fra Ikast helt tilbage fra 1939. De er selvfølgelig også oeko-tex100 certificeret og er kendt for deres høje service og kvalitetsniveau.

Basis-tryk og skilte Aps - laver alle vores hangtags og takkekort. Basis-tryk er også en gammel dansk virksomhed placeret i det nordjyske (Dronninglund), som går meget op i miljø, kvalitet og højt service niveau. Måske en lille leverandør for os. Men en af dem, der har gjort størst indtryk ifht. deres passion for det bæredygtige. De er selvfølgelig både oeko-tex100 og svanemærke certificeret.